Sådan sover du dig sund

Vi ved at søvn spiller en lige så stor rolle for din sundhed som motion og kost. I øvrigt er din sovestilling også afgørende for kvaliteten af din søvn. Nu fortæller den nye forskning, hvilke stillinger, der vil give de bedste resultater søvn, men også hvilke, der gør det modsatte

Hvordan sover du om natten? Mange af os kender jo til vigtigheden i at motionere og spise sundt og varieret, men de færreste tager vigtigheden af at sove ordentligt i betragtning. Søvntimerne er den tid vi stjæler fra, når vi lige skal bruge et par timer til noget andet også. For eksempel familien, arbejdet, fritiden eller træningen. Det er ikke det smarteste, da søvn er lige så stor en faktor i sundheden som tilstrækkeligt motion og en sund kost. Så nogle af de bedste gaver til hende du elsker er at lade hende sove længe.

Sådan får du den bedste søvn

Det er ikke kun de tidligere undersøgelser, der viser svækkelsen af immunforsvaret ved lidt eller forstyrret søvn, som vi skal tage hensyn til længere. Nye japanske undersøgelser viser, at hvis man har mangel på søvn, kan det øge risikoen for hjertestop, og det kan lægge en voldsom belastning på kredsløbet. Alt dette gælder især de ældre, hvis de skulle have forhøjet blodtryk. Faktisk er der en 25% større risiko for hjertestop i forhold til dem, der har en normal eller god søvnkvalitet. Men det er naturligvis ikke kun for de ældre, at søvn er vigtigt. Også for de raske og unge mennesker er søvn en vigtig ting. Der er nemlig et stresshormon, kortisol, som forekommer i højere grad hos mennesker der får sovet for lidt. Det er altså også ensbetydende med, at der er højere risiko for udvikling af depression, hjerte-kar-sygdomme osv.

En god sovestilling

Noget der kan gøre betydeligt forskel for din søvn er den sovestilling, du vælger. Forskere fra Englands National Sleep Foundation har studeret nogle klassiske stillinger at sove i, og dermed har de fundet en række ulemper og fordele mht. sundhed

En klassiker, som de fleste kender, nemlig fosterstillingen, ligger nummer 1 på listen over sovestillinger. Denne stilling belaster ikke hverken nakke eller rygrad og tarmene kan arbejde optimalt. Dette er vigtigt, hvis man vil opnå en god søvn. Disse faktorer gør også at sovestillingerne på maven og ryggen ligger i bunden. Hvis man ligger på maven, drejer man nakken på en dårlig måde og tarmene kan ikke arbejde uforstyrret, da de bliver mast. På ryggen er det svært at trække vejret optimalt, hvilket er et utrolig forstyrrende element i søvn.

De bedste og værste sovestillinger

De bedste sovestillinger er dem, hvor man ligger på siden enten med armene og benene trukket op som i fosterstilling eller med arme og ben strakt ned langs siden eller ud foran sig

De værste sovestillinger er dem på ryggen eller maven. Det er ligegyldigt med arme og ben her, de bedste sovestillinger er helt sikkert på siden